Referat fra DUDS efterårsmøde 2008 i Århus

doi:10.1055/s-0028-1104672

Ultraschall in der Medizin - European Journal of Ultrasound, Table of Contents

Ultraschall Med 2008; 29(6): 683-685
DOI: 10.1055/s-0028-1104672

DUDS meddelelser

Referat fra DUDS efterårsmøde 2008 i Århus

Abstract

Full Text

Niels Bang

Mødet blev indledt med at Niels Bang, der udenfor programmet gav en kort orientering om sundhedsstyrelsens specialeudredning vedrørende ultralydsdelen i denne udredning.

Hoved punkterne er:

Placeringen af hovedfunktionerne, de regionale funktioner og de højt specialiserede funktioner.
Ekspert opgaver f.eks. RFA- behandling skal udføres af personer, der udfører >10 pr. år, UL-kontrast undersøgelser skal udføres af personer, der udfører >50 pr. år,
Der bliver indskrevet et afsnit, hvoraf det fremgår, at det er ønskeligt, at de der "bedriver ultralyd" kan dokumenterer, at de har en uddannelse heri.

Således orienteret af Niels Bang startede det programsatte møde!

Efterårsmødet havde igen i år et spændende program, der kan inddeles i:

Sener og senetilhæftninger
Analkanalen og rektum
Ultralydkontrast og interventionel ultralyd
Diagnostik og behandling af leverabscesser
Mammae, her var både et oplæg om klinisk ultralydskanning- og et oplæg omMR-skanning af mammae

Sener og senetilhæftninger.

Merete Kønig

Merete Kønig fortalte pædagogisk, om, hvordan diagnosticerer vi seneforandringer med ultralyd. Terminologien blev præciseret: Tendinitis er sene-inflammation. Tendinose er sene-degeneration. Tendinopati er en sene, der indeholder patologi. Undersøgelser har vist, at for at få brugbare Dopplermålinger skal senen være afslappet. F.eks. skal patellasenen skannes uden nogen flextion af knæet, og ingen pude under knæet.

De vigtigste målinger til graduering af sener ved hjælp af UL-farve- og spektral Doppler er:

Color fraction (CF) = color pixels/total pixels.
Resistance Index (RI) = (Vmax systolisk - Vende diastolisk)/ Vmax systolisk
Ved tegn på inflammation i en sene er CF >1 og RI < 0,85

Der ønskes- og arbejdes for en større enighed om definitioner, målinger og gradueringssystenmer på verdensplan!

Michel Court-Payen

Michel Court-Payen gennemgik entesopati i sportsmedicin meget pædagogisk og illustrativt især belyst af ultralydbilleder, samt også MR og røntgenbilleder.

Entesopati er lidelse i en sene ved seneinsertionen, hvor den hæfter i en knogle eller i brusk. Eksempler fra calcaneus og dens sene insertioner var: Entesopati ved fascia plantaris insertionen bagtil. Entesopati ved akillessenens insertion. Mb. Haglund, hvor seneforandringerne/ entesopatien kommer bagtil og lidt distalt og fortil for den promenerende overkant af bagerste calcaneus knogle.

Analkanalen og rektum.

Lilli Lundby

Lilli Lundby, der er abdominalkirurg på afd. P Aarhus Sygehus, gennemgik transanal, transrectal UL-skanning, Trans Rectal UltraSound (TRUS), på et praktisk klinisk niveau.

Analkanalens/rektums/ bækkenbundens anatomi blev gennemgået, og illustreret med TRUS billeder fra en B&K UL-skanners roterende endoluminale probe.

Det blev illustreret, hvorledes dette kunne bidrage til udredningen af inkontinens, smerter, sphincterdefekter efter traumer, fremmedlegemer, cancer ani og monitoreringen af behandlingen af cancere i anorectalkanalen. Vedrørende anale fistler kortlage man dem med MR i hendes afdeling, Det fremgik fra tilhørerne, at nogle steder i landet gør man også det med en TRUS -probe med et bevægeligt lydhoved, der kan vinkles.

Kikke Hagen

Kikke Hagen, Bispebjerg Hospital, Kir. gastroenterologisk afd. K fortalte entusiastisk om TRUS, og supplerede godt Lilli Lundbys indlæg, med gennemgang af staging af anal- og rectumcancere, og viste eksempler på endoluminale behandlinger af disse. F.eks. Transanal Endoscopic Microsurgery (TEM). Kliniske overvejelser hos ældre svagelige patienter vedrørende TEM, og den større totale mesorectale ekscision, kaldet Total Mesorektal Ekscision (TME), blev meget livligt diskuteret. Forkortelserne blev flittigt brugt, derfor har jeg til hjælp skrevet, hvad de står for. Jeg var under denne diskussion meget glad for, at jeg det sidste år har gennemgået efteruddannelse for multidisciplinære teams i kolorektal cancer, ellers havde jeg ikke kunnet følge med.

Ultralydkontrast og interventionel ultralyd.

Steen Karstrup

Steen Karstrup viste med vanlig entusiasme flotte movies af UL- vejledte biopsier fra lever, pancreas og mammae, hvor der samtidigt blev indgivet UL kontrast. Der var eksenpler på en visualisering og samtidigt UL vejledt biopsi af et kolangiokarcinom, (Klatskintumor), der ellers ikke lod sig visualisere. Der var lignende eksempler på levermetastaser. Efter Steen Karstrups mening bør der ikke være steder, der ikke bruger UL kontrast. Mange benigne læsioner i leveren kan jo afklares med det samme med UL-kontrast f.eks. FNH og hæmangiomer. Antallet af leverbiopsier i hans afdeling var faldet til det halve efter han havde indført Contrast Enhanced UltraSound (CEUS). CEUS giver også en bedre vejledning for biopsi adgangen, og lige efter en biopsi er det lettere at se, hvor den blev taget fra. Han talte varmt for imagefusion og viste enkelte billeder af f.eks. en mammatumor fremstillet ved brug af Volume US (3D).

Leverabscesser, diagnostik og behandling.

Torben Lorentzen

Torben Lorentzen, gennemgik emnet på forbilledligt vis. Ætiologien kan være pyogene bakterier, parasitter, svampe og traumer f.eks. RF behandling. Årsagen er ukendt i ca. 50 %. Diagnosen blev stillet med en diagnostisk UL-vejledt prøvepunktur. Undersøgelser har vist, i 50 % af tilfældene er det sufficient, at man aspirerer kaviteten med en 1,2 mm nål og skylle med saltvand til klart skyllevand. Ved recidiv kan man gentage denne procedure 3 til 4 gange, og opnå recidivfrihed i 97 %. Dette set som supplerende oplysninger til den hyppigt brugte indlæggelse af dræn, og skylning med saltvand til klart skyllevand gennem drænet, samt flere gange daglige skylninger med saltvand gennem drænet til pusproduktioenen ophører.

Mammae, klinisk ultralydskanning- og MR-skanning af mammae.

Søren Redsted

Søren Redsted fortalte ærligt og pragmatisk om aktuelle undersøgelseskapacitets problemer med et stort og stigende antal unge asymtomatiske kvinder i aldersgruppen 30 - 49 år med massiv genetisk disposition til cancer mammae. De udgør 5-10 % af alle mammae cancere. Han fortalte om en enkelt artikel, der er meget citeret, der ser på de enkelte modaliteter til mammadiadnostik. (Management of women at high risk for breast cancer: New imaging beyond mammography. The Breast. C. Kuhl; et Al.) og konkludere, at ultralydskanning og mammografi, som enkelt stående modalitet eller i kombination, ikke er tilfredsstillende undersøgelses metoder, ved unge genetiske disponeret ptt., uden der kan tages biopsier til at karakterisere de påviste forandringer. Søren Redsted fastslog at tripel-diagnostik med mammografi, ultralydskanning og biopsi kan klare 97-99 % af problemerne. Han medgav, at MR skanning af mammae er et vigtigt supplement ved vanskelige patienter.

BIRADS malignitets scoring blev nævnt nogle gange, og var helt ny for mig. Det er The American College of Radiology's Breast Imaging and Reporting And Data System.(ACR.org). Der inddeles i BIRADS 1-5. Jo højere kategori jo større malignitetsrisiko. Inddelingerne anvender symmetri, knuder (som ses i flere projektioner), forkalkninger af forskellig type, distorsion af vævet, involution og implantater. Knudernes form og forkalkningernes form indgår tillige i klassifikationen

Mette Marklund

Mette Marklund talte varmt for MR skanning af mammae. Det skal bruges som et supplement til tripel-diagnostikken. Det har dog en selvstændig plads til undersøgelse af mammae, der indeholder proteser, hvor det er den bedste metode. Det er nødvendigt at indgive MR kontrast. MR sekvenserne varier fra sted til sted. "Øvelse gør mester". Højfeldts skannere er bedst, men midtfeldts skannere kan bruges. Hun kunne ønske, at MR skanning af mammae havde fået en større udbredelse i Danmark, i lighed med lande vi sammenligner os med. Hun viste meget illustrative MR billeder og kurver. Hun påstod, at steder, hvor man præoperativt MR skannede mammacancerpatienter, havde man en mindre recidivfrekvens, hvilket jo er tankevækkende.