Kvalitetssikring af ultralyd

Kvalitetssikring af ultralyd kan deles i 2 områder, nemlig en teknisk del og en klinisk del.

Teknisk del

I Danmark er der ikke tradition for at kvalitetssikre ultralydapparater, hvilket kan virke grotesk, når man tænker på, hvor mange penge der investeres i disse maskiner.

Vi har lavet undersøgelser der viser at op til 10% af transducerne er defekte.

Man kan kun håbe på, at dette forhold forbedres.

Klinisk del

Ved DUDS efterårsmøder i 2005 og 2006 blev "Ultralydhåndbogen", som er elektronisk, præsenteret (v. Jens Jørgen Jensen). Flere afdelinger har den liggende på intranettet og den opdateres med jævne mellemrum. Den er desuden tilpasset de forskellige afdelingers procedurebøger. Vores yngre læger bruger den meget. Her beskrives klinik, anatomi, patologi, differentialdiagnoser, faldgruber osv.. Der er billedeksempler, beskrivelser af intervention, relevante blodprøver og litteratur eller henvisninger hertil.

Ved basiskurset udleveres en bog, som beskriver noget tilsvarende og som også anvendes af mange.

Ultralyduddannelsen af radiologer har været standardiseret i mange år, visse steder i mere end 20 år. Radiologer skal selvfølgelig også leve op til de europæiske standarder (EFSUMB's regler)

Indenfor andre specialer indgår ultralyddiagnistik som en integreret del af speciallægeuddannelsen f.eks. gynækologi, obstetrik, kardiologi oa.; men hermed er der dog ikke nogen garanti for de kvalitetskrav som kræves efter de europæiske standarder.

Indenfor de specialer, der ønsker at indføre ultralyd i klinikken, er der imidlertid store problemer. Her findes ingen retningslinjer for ultralyduddannelsen med heraf følgende svingende kvalitet.

Vi har eksempler på klinikere, som efter 1-2 dages kursus har købt en ultralydscanner og efterfølgende scanner patienter i deres klinikker. Ikke nok med at patienterne ofte får indtryk af, at de har fået en relevant ultralydscanning; men de, eller det offentlige, har tillige betalt for denne ukvalificerede undersøgelse. Dette skal sundhedsstyrelsen sætte en stopper for.

Disse læger skal også passe på selv, idet vi fremover vil se flere og flere patienklagesager, og med de nye regler, risiko for at blive hængt ud på nettet som dårlige læger.

Vi må kræve et "kørekort" til at ultralydscanne. Dette vil sikre kvaliteten bedre end i dag og samtidig beskytte læger som arbejder med ultralyd.

Konklusion

De medicotekniske afdelinger skal foretage teknisk kvalitetssikring af ultralydscannere.

DUDS skal overfor sundhedsstyrelsen komme med anbefalinger for uddannelsen af ultralyddiagnostikere. Disse uddannelser skal følge de europæiske standarder, og der skal nøje angives minimumskrav til "kørekort" på forskellige niveauer.