Ultraschall Med 2019; 40(06): 793
DOI: 10.1055/a-1022-7504
DUDS meddelelser
© Georg Thieme Verlag KG Stuttgart · New York

DUDS efterårsmøde 2019

Weitere Informationen

Publikationsverlauf

Publikationsdatum:
03. Dezember 2019 (online)

DUDS efterårsmøde blev afholdt på Vejle Sygehus d. 25. oktober 2019. Programmet var meget spændende, og både foredragsholderne og deltagerne kom fra både nær og fjern. Pia Peitersen (Odense) fortalte om uddannelse indenfor ultralyd og simulationsbaseret træning. Det er meget forskelligt, hvor meget træning der er behov for, idet det er individuelt hvordan man lærer at mestre ultralydsteknik og diagnostik. Sofie Andersen (Riget) fortalte om hendes ultralydsforsøg med at skanne nyrer på rotter før og efter iskæmisk skade og fremstille mikrovaskularisationen. Næste trin er potentiel monitorering af vaskularisatione ved fx diabetes og cancerbehandling. Karl Stovgaard (Vejle) fremviste teknikker og flere cases hvor skanninger har vist overraskende fund. Der blev blandt andet fremvist billeder og video af en patient med mange galdesten, hvor galdevæggen var eroderet, samt flotte doppler signal. Her var der også en kæmpe stor galdeblærepolyp, skjult imellem galdestenene. Efter eftermiddagspausen fortalte Andreas Brandt (Riget) om Vector Flow Imaging og karakterisering af carotisstenoser. Vector Flow er en vinkeluafhængig med stort potentiale. Desværre er teknikken en smule omkostningstung i dag. Dagen blev afsluttet af Tobias Todsen, som fremviste ultralydsbilleder fra transoral vejledt punktur af tonsil abscesser. Hvis der er tvivl om patienten har en absces. Selve drænagen kan foregå via styr eller med frihånds teknik. Patienterne er ikke indlagt efter indgrebet, men kan tage direkte hjem.