Subscribe to RSS
DOI: 10.1055/s-0043-122859
Euroson 2017 Ljubljana
Publication History
Publication Date:
19 December 2017 (online)
Euroson blev i år afholdt i Sloveniens hovedstad Ljubljana. Indbyggertallet i Ljubljana er ca. 280.000 personer. Det er en by med masser af liv, og uanset hvor man lader blikket vandre hen, er der udsigt til enten skov eller bjerge.
Euroson havde igen i år et bredt udsnit af foredragsemner, men desværre var industriudstillingen mindre i forhold til tidligere år. I alt deltog 800 personer i kongressen. Fra Danmark deltog omkring 15 personer, hvoraf de ni var foredragsholdere.
Professor Michael Bachmann Nielsen afholdte Hans Henrik Holm lektionen med foredraget “Simulators and hand-held ultrasound: Is that the way it goes?”, hvor han beskrev simulationstræning som en effektiv måde at opøve kompetencer indenfor abdominal ultralyd. Derudover præsenterede han os for den nye virkelighed, hvor håndholdte transducere kan købes for en rimelig pris, hvilket giver mange nye muligheder for anvendelse, men også kan give potentielle udfordringer hvis novicer giver sig i kast med ultralyd uden den rette vejledning og uddannelse.
Også i år var Young Investigator sessionen fyldt med meget spændende oplæg fra 8 europæiske lande. Fra Danmark deltog Karen Brage, med foredraget ”Sonoelastography of the supraspinatus tendon”, som handlede om udviklingen og afprøvningen af en standardiserede protokol til estimering af vævsstivhed. I studiet blev fundet moderat til excellent intratester reliabilitet ([Fig. 1]).


Desværre have arrangørerne i år valgt at placere “Ultralyd learning center” meget tæt op ad bordet med kaffe og kaffekopper, hvilket gav en del støj og gene for de foredragsholdere som skulle afholde oplæg her ([Fig. 2]).


På den sidste dag var der en session vedrørende transrektal ultralyd. Der var seks inviterede fordragsholdere bla. Jo Waage fra Danmark ([Fig. 3]). Han talte bla om elastografi ved rectal cancer og polypper. Elastografi er en hjælp til at skelne mellem adenomer og carcinomer. Jo er også foredragsholder ved det næste TRUS master class kursus i Svendborg. Til sidst blev EFSUMBs kommende TRUS guidelines præsenteret. Disse retningslinjer vil senere komme på EFSUMBs hjemmeside. På www.duds.dk er der et link til de godkendte retningslinjer.


Malene Roland Pedersen, Karen Brage og Søren Rafael Rafaelsen.
27. Oktober 2017 |
Efterårs møde DUDS, OUH, Odense |
16. – 17. November 2017 |
Masterclass Course in Transrectal Ultrasonography, Svendborg |
1. – 3. November 2017 |
DUDS Basis kursus. Herlev Hospital |
22. – 23. Januar 2018 |
Kursus i muskoloskeletal ultralyd, Skejby Sygehus, Aarhus |
24. Januar 2018 |
Årsmøde, DUDS, HC Andersen Radisson, Odense |
16. April 2018 |
Intro-kursus i akut abdominal ultralydskanning, RH, København |
#





